Gallerier og Kunsthåndværk

Galleri Hvenegaard i Frørup

Galleri Hvenegaard er et mindre galleri med udstilling af abstrakte unikke malerier, iblandet en streg af finhed.

Frederikke Hvenegaard, som er kunstneren bag disse, har arbejdet med den abstrakte verden gennem 10 år. Hun har flere gange vundet priser for sin unikke kunst.

Frederikke har en lang uddannelse indenfor design, men det blev maleriet og kunsten, som hun allerede i barneårene lærte at elske, som blev hendes store passion. Hun benytter svamp, spartel og pensel til at opnå det unikke udtryk i malerierne. Inspirationen får hun fra naturen i samspil med følelser og musik.

Frederikke har siden sin første udstilling haft mere end 65 udstillinger forskellige steder i landet, både i gallerier, kunstforeninger og i virksomheder og institutioner, og hun har kunder over hele landet samt i Europa.

Der er mulighed for at se det unikke fynske Galleri Hvenegaard, ved at kontakte galleriet på 26907618.

I kan læse og se mere på: www.gallerihvenegaard.dk

Sommerhus Frørup   Sommerhus Østfyn   

 

Asiatisk kunst i særklasse

På 1 sal i Nørregade i Odense centrum ligger meget overraskende for de fleste, et galleri med en meget unik samling af kunst fra Myanmar (Burma), Thailand og Kina. Gennem snart 10 år er samlingen opbygget omkring kvalitet og skønhed med fokus på indkøb i Asien. Her er ingen turistsouvenir, men kun håndlavede gamle sølvskåle, sjældne antikke Buddhaer i alabast, bronze eller træ, gamle originale kinesiske møbler i smukke farver.  Herudover en masse andre flotte genstande, røde, grønne og sorte lak kasser, munkefigurer og sølvfigurer mm.

 

”Seeing is beliving” så hvis du/I har lyst til at se noget ganske anderledes kunst, er jeg altid klar til en fremvisning af en af Europas største samling af Buddhaer. For mere info ring på 23639551 eller tjek Myanmar Antiks hjemmeside.

 

Sommerhus Odense    Sommerhus Hasmark Strand

 

Billedkunstner Anne Berit Brogaard

Den fynske billedkunstner Anne Berit Brogaard er bosat i Rynkeby ved Kerteminde.

Et unikt kunstnerhjem med bindingsværk og havemiljø, galleri og atelier, som er åbent for besøg efter aftale på telefon : 0045 5132 2049 el. 0045 6539 1676 og e-mail: anneberit@dbmail.dk

Ud over de spændende og anderledes omgivelser kan forventes at se oliemalerier og pastelkridt-tegninger af landskaber fra det fynske og jyske, og det nære hjemlige hus og havemiljø.

Også motiver fra Island og Færøerne så vel som Norge og Sverige, hentet på rejser og studieture i det skandinaviske og nordatlantiske, til lands og til vands.

Se meget mere på mit websted: www.anneberitbrogaard.dk

 

Sommerhus Kerteminde

Comments are closed.